Illusionen der gerne ville på ferie

Kaffemaskinen stod klar. Et tryk og du kunne få varme drikke, som du ønskede det. Der var store brede læderstole i hvidt og et bord med barstole, hvor man nemt kunne sidde med sin bærbar computer. Der var tilmed stikkontakter let tilgængelige.

Frisk frugt i designer frugtkurven, kolde sodavand i køleskabet, fra et mindre bryggeri, med farvestrålende labels, der på gammeldags facon hver især fortalte en historie. Designer oplukker på bordet med instrukser om, hvordan denne anvendes, idet det angiveligt mere end en gang havde vist sig nødvendigt. Men dyr så den ud og var vel med til at opretholde en vis følelse af luksus.

En lille skraldespand til teposer og små brugte pakker med sukker, kaffefløde samt en stak servietter var at finde ved siden af kaffemaskinen. Diverse blade, magasiner og aviser lå pænt foldet og spredt ud som en fin vifte med farvestrålende forsider, der stod i skarp kontrast til det kridhvide sofabord i midten af møbelarrangementet. Selv en orkide havde fundet vej. For lige at give det ekstra, måske endda personlige, touch som man siger.

Farverne på væggen var lyse og indbydende og valgt i neutrale nuancer, der ikke bare matchede farven i loftet, men nok også holdt i et farvespektrum, de fleste ville kunne finde sig tilrette i.

Alt i alt var der tydeligvis lagt væk på funktionalitet og design i en vis prisklasse, der udstrålede overskud på bundlinjen og en tilfreds indretningsarkitekt med speciale i nordisk design og en fettish for industri lamper, der sad aldeles højt oppe i loftet.

Tæt på var der kælet for detaljen sofahjørne-stemning og wannabe hjemlig hygge, men langt væk virkede det ærlig talt svært og en kende malplaceret at skulle foregive og fremskynde denne afslappende og hjemmeagtige atmosfære.

En ting var, at nok de færreste havde en kaffemaskine på den størrelse derhjemme, og den forvoksede frugtkurv var nok også en tand overkill med mindre, man var en meget stor familie, der levede under samme tag og havde en udpræget træng til æbler og bananer. Og måske var det hele hvide møbler, hvide vægge, hvide lofter måske også lige lovligt hvidt i hvidt?

For ikke at tale om de mange udstillingsbiler i det kæmpe åbne rum, der ikke just inviterede til afslapning a la benene op på bordet i en blød buks med en skål popcorn og Netflix.

For slet ikke at tale om, at de mennesker, der sad og ventede i lounge set uppet, sad der strengt taget ikke af lyst men af nød. Fordi sådan var det nu en gang at være bilejer. Den skulle jo til service en gang imellem og nogle gange går ting i stykker af mere eller mindre uforklarelige årsager.

Men sådan er det med illusioner, de kan både være forførende på grænsen til det altopslugende og endegyldige sandheder, men de kan også sparkes til hjørne og med et kærligt skub sendes på en velfortjent ferie.

Som en stor vandpyt på marken, der ligner en sø, men langt væk bliver det tydeligt, at den forvoksede vandpyt er et resultat af en overdreven og rekordsprængende mængde vand fra oven den seneste måned.

Eller at (småbørns)familier med (hårdtarbejdende) forældre aldrig kommer til at snerre eller råbe af deres børn (og bagefter af deres eget spejlbillede).

Eller at ressourcestærke mennesker med en høj selvtillid aldrig bliver stresset.

Eller at man kan opnå den fulde kontrol.

Eller at det ikke er muligt at rejse sig igen, trods umådeligt meget modstand, afvisning og et knækket selvværd.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s