For 5 dage siden lancerede jeg “Silver Lining Walks”. Jeg sendte det ud i universet og håbede og glædede mig til alle de ture, jeg skulle gå sammen med andre kvinder i den smukke skov. Vi skulle meditere, gå i stilhed og bare være med det, der dukker op, når man giver sig selv lov til at lytte efter, hvad der sker inden i én.
Efter ikke én eneste tilmelding på 5 dage, havde jeg valget om
1 at falde tilbage i mine gamle mønstre (fælder) og bebrejde og kritisere mig selv helt ud ad facon. Trøstespise og kaste håndklædet i ringen fordi det ikke gik, som jeg havde håbet. Sætte mit 7 kg vægttab (siden nytår) over styr og overhøre, hvad det egentlig er, jeg har brug for (at gøre) lige nu. Ikke i morgen. Lige nu.
2 at vælge min egen nye tilgang til tilværelsen og mig selv. Gå en tur i naturen på 6 km., være stille med mig selv, og venligt få mig selv tilbage på sporet og ikke give op. Være tro mod mig selv, og gøre det, der virker for mig. Få ro på mit system, trække vejret og bagefter sætte mig til tasterne, som, udover at gå ture i naturen og meditere, er min anden silver lining – et lysglimt af glæde og velvære (i en presset og utryg situation).
Valgte jeg nr. 1, ville jeg begynde at overanalysere, at måske var det nogle forkerte datoer/tidspunkter, jeg havde valgt til turene/holdene. Måske synes kvinderne, der så min annonce, at det var noget værre ævl, jeg havde skrevet. Måske kunne de slet ikke genkende sig selv i det, jeg skrev? Måske talte vi ikke samme sprog? Måske synes de ikke prisen var fair, eller måske kunne de ikke afsætte to timer hver anden uge til “bare at gå en tur i skoven med andre kvinder” (og mig, som de måske havde fået et dårligt indtryk af?) Måske havde jeg ikke forklaret mig selv godt nok?
Måske var der ingen af dem, der havde brug for ro, frisk luft i et fælleskab af andre kvinder, der også havde brug for en pause en gang i mellem? Gøre noget godt for sig selv, få lidt varme i benene og sjælen, ved at vende opmærksomheden indad? Måske havde de ikke brug for at tage toppen af “stress-niveauet” og få balanceret følelser, krav og forventninger med at stoppe op og trække vejret? Måske var der i virkeligheden ikke et marked for det? Havde jeg ramt helt ved siden af?
En ting er at (man gerne vil) vælge mulighed nr. 2, noget andet er at kunne mærke, at det er det rigtige – helt ind i sjælen. Det tager tid – men det hele starter med at vende blikket indad for først dér kommer nuancerne og perspektiverne frem og åbner op for, at nye muligheder kan se dagens lys. Et lille glimt. En Silver Lining.
Følg med i Silver Lining Walks, samt hvordan du kan komme med her:
https://www.facebook.com/howtofindyoursilverlining
Vi ses i skovens, dybe stille ro,
Kærligst Jonna
How to find your Silver Lining 