Om Jonna

  • 1977, født på solskinsøen, Bornholm
  • 2022, Mediumship, Arthur Findlay College
  • 2021, uddannet clairvoyant rådgiver, MagicInYou, Lone Hertz
  • 2019 – 2020, behandling af tilbagevendende stress + selvudvikling for fuld udblæsning
  • 2015 og 2017, mor. Jeg er velsignet med to skønne piger
  • 2014, gift med min engelske mand
  • 2009 – 2019, erhvervserfaring fra både den private og offentlige sektor
  • 2008, Cand.scient.soc i Virksomhedsstudier og Psykologi, Roskilde Universitet
  • 1997-2001, boet og arbejdet i England, Spanien og Grækenland, rejst jorden rundt

Hej og velkommen til mit univers!

Jeg hedder Jonna Viborg Heathwaite. Jeg er født i 1977 og har været igennem et stressforløb, hvor jeg var sygemeldt i 4 måneder i 2016 efter et sammenbrud på min ældste datters etårsfødselsdag. Den sommer var jeg på mit første yoga- og meditationsretreat og under meditationerne skete der noget.

Jeg oplevede en indre ro og kom i kontakt med mine psykiske evner og fandt frem til mit sjæls kald.

Jeg begyndte at få syn om fremtiden, og at jeg skulle have et barn mere. Jeg blev ved med at se mig selv stående højgravid med min lille datter i hånden. Det blev tydligere og tydligere og til sidst spurgte jeg: Hvornår skal jeg være mor igen? August næste år, lød svaret. 13 måneder efter, i august 2017, kom min anden datter til verden.

Da min barsel sluttede valgte jeg at sige mit gode job op. Jeg var overbevist om, at jeg bare skulle finde et andet (lignende akademikerjob) og så ville alt blive godt igen. Men det lå langt væk fra det, jeg havde været i kontakt med under meditationerne.

Jeg turde bare ikke handle på det. Jeg var så underlagt at passe ind for en hver pris, at jeg ikke turde at gå med det, der trak så kraftigt i mig.

Jeg endte med at hive et par år ud af kalenderen for at hele mig selv. Være mor for mine små piger og give mig selv lov til at udforske og gå med det, der trak så umådeligt meget i mig.

Ved hjælp af mindfulness fik jeg ro på tanker og krop til at kunne arbejde min bagage og mærke mig selv. Det har gjort, at jeg efter mange år som overvægtig over- og trøstespiser kan mærke, hvornår jeg er mæt og er stoppet med at spise på mine følelser.

Ved hjælp af terapi fik jeg vendt alle sten i min stresshistorie og sluttet fred med min fortid.

Længe følte jeg mig splittet mellem det akademiske og det spirituelle i mig. Nu har jeg fundet en vej i livet, hvor jeg kan kombinere begge dele.

Det handler om mennesker, om livet og at have det godt. Det er det, der er omdrejningspunktet i min virksomhed.

Uanset om du har brug for hjælp til at komme ovenpå igen efter en stresssygemelding eller har brug for at få vist vejen DU kan gå, så er jeg klar til at hjælpe dig.

Kærligst,

Jonna

Læs mere om clairvoyance

Læs mere om afdødekontakt

Læs mere om Slip stressen – Forbind sjælen

Følg mig gerne på Facebook.