– stressbehandling med sjæl i skoven mellem Farum og Ganløse
Slip stressen – Forbind sjælen er et intenst 1:1 forløb, hvor du får vendt hver en sten i din stress, tid og plads til at hele og redskaber, så du undgår at gå ned med stress igen.

Stress er egentlig en sund tilstand, som vi har med os fra naturens side, så vi kan flygte eller kæmpe og klare et voldsomt pres og overleve – men kun i korte perioder ad gangen.
Er vi stressede i en længere periode udvikler det sig til en kompleks og altomsiggribende tilstand. Det kan føles som ikke at kunne mærke sig selv og nærmest fra den ene dag til den anden bliver alting svært.
Selv de mindste huslige pligter, arbejdsopgaver, at være med vores børn, partner eller indgå i arbejds- og sociale sammenhænge kan synes uoverkommelige og udmattende.
Vi kan opleve at blive udfordret på søvn, have tankemylder, hjertebanken, hovedpine og ondt i både krop og sjæl.
Stress kan føles som et sammenbrud eller en slags kortslutning i både krop og hjerne og som at være følelsesmæssigt all over the place – en tilstand af at være træt med træt på og i ubalance.
Når vi rammer bunden er der kun én vej, og det er at tage os selv og vores tilstand/liv alvorligt og søge den fornødne hjælp.
Stress giver os også en gylden mulighed for at stoppe op i vores liv og spørge os selv:
Lever jeg autentisk?
Hvad skal jeg ændre på i mit liv, så jeg ikke går ned med stress igen og kan leve mere harmonisk og i balance?
Skal jeg tilbage til mit gamle job/branche og i såfald, hvordan og hvornår?

Slip stressen – Forbind sjælen er til dig, der ønsker et skræddersyet stressbehandlingsforløb, hvor krop, sind og sjæl mødes og heles.
Forløbet er skabt på baggrund af mit arbejde med stressramte kvinder, min teoretiske baggrund og viden om stress, bl.a. fra mit studie på Roskilde Universitet, kurser i mindfulness og meditation og egne personlige erfaringer med stress.
Forløbet er bygget op omkring mindfulness, natur og samtaleterapi.
Der er ikke et fast program, som du skal igennem, selvom der er emner, der er uundgåelige i alle forløb.
Nogle er meget plaget af fysiske symptomer, når jeg møder dem første gang. Så er det dér, vi starter. Det er svært at arbejde i dybden med ens inderste, hvis hele kroppen larmer.
Andre har hovedet fyldt af tanker og spørgsmål, når vi mødes, og har brug for intellektuelt at forstå årsagerne til stressen. Så starter vi dér. Det er vanskeligt at meditere og være mindful, når ens tanker kører i højeste gear.
De fleste har dog brug for, at vi arbejder med begge dele sideløbende og derfor kombineres og tilpasses forløbet til den enkelte.
Stressbehandling er ikke en linær process. Der er huller undervejs.

Forløbet er for dig, der:
- Er sygemeldt med stress og/eller ofte oplever stresssymptomer, så som træthed, udmattelse, tankemylder, søvnbesvær, uro etc. og ved, at du må gøre noget NU!
- Ønsker at forstå og arbejde i dybden med hele dig, din stress, din bagage, krop og sjæl, så du kommer helet og styrket ud på den anden side.
- Ønsker et forløb, der skræddersyes til dig og indeholder mindfulness, herunder meditation, kombineret med natur og samtaleterapi.
Du behøver ikke på forhånd at have kendskab til mindfulnes.
Forløbet giver dig:
- Et skræddersyet forløb med i alt 18 gange á 2,5 t. – 6 km. pr. gang i skoven
Vi skal helt ind til kernen af din stress, ikke blot ridse i overfladen. Du skal heles, finde ro og oprette og træne nye, gode vaner. Du skal kunne mærke dig selv og hvad, du har brug for. Det tager tid.
De første 8 uger anbefaler jeg, at vi mødes en gang om ugen, men i sidste ende handler det om dig, hvordan du har det og hvad, der er bedst for dig.
- Telefonsamtale mellem din partner og jeg.
Det kan være vanskeligt at stå på sidelinjen til en, der er ramt af stress. Det kan være voldsomt udfordrende og give anledning til misforståelser og frustrationer. Mange har stor gavn at høre fra en 3. person og få en mere grundlæggende forståelse af, hvordan det er at være ramt af stress.
Det kan også være en kærkommen lejlighed til at få stillet spørgsmål og få afklaret, hvordan man bedst kan støtte sin partner.
Hvornår i forløbet det giver bedst mening, finder vi sammen ud af.
Det er vigtigt for mig at nævne, at det er et tilbud og en mulighed, ikke et spørgsmål om at tvinge din partner til at tale med mig. Hvis vedkommende ikke ønsker det, eller du ikke selv ønsker at involvere vedkommende, er det også ok. Se det som et tilvalg, ikke en begrænsning.
Baggrunden for Slip stressen – Forbind sjælen

I 2019 begyndte at tilbyde Mindful Walking i skoven.
De fleste af dem, der kom til mig, havde stresssymptomer og det, der mest af alt skulle handle om at øve mindfulness i naturen og meditere, udviklede sig til også at omfatte dybe samtaler om årsagen til deres stress. På den måde blev stressen sat i perspektiv samtidig med, at vi arbejdede med at få ro på krop og sind.
Jeg guidede forskellige mindfulnessøvelser og meditationer og jeg oplevede, at det gjorde en forskel åbent at kunne snakke om det, der fyldte, samtidig med at finde frem til en måde, hvorpå mindfulness kunne integreres i den enkeltes hverdag, og bidrage til mere ro og velvære.
Jeg begyndte at inddrage naturen mere og mere og opdagede, hvordan det fik betydning for det samlede forløb.
På den måde blev det til et skræddersyet forløb og vi kom i dybden, mens vejen ud af stressen blev tydligere og tydligere.
Vælger du Slip stressen – Forbind sjælen får du et intenst og dybdegående forløb med sjæl, hvor der er plads til hele dig.
Alt foregår i fuld fortrolighed – også selvom din arbejdsgiver/kommune betaler for dit forløb.
Jeg har siden 2019 tilbudt mindfulness- og stressforløb i skoven.
Jeg er uddannet Cand.scient.soc fra Roskilde universitet med speciale i ledelse og organisation og har sidenhen uddannet mig indenfor personlig udvikling, mindfulness og meditation.
Kontakt
Kontakt mig endelig for yderligere oplysninger eller ved spørgsmål.
Kontakt mig her eller på 20759080.
Pris og betaling
Tilmeld dig et mini-forløb på 3 sessioner á 2,5 timer for 1800 kr.
Tilmelder du dig forløbet efterfølgende, sparer du 30% og får det til 12.600,- i stedet for 18.000 kr. Dvs. at din pris i alt er 1800 + 12.600 = 14.400 kr. En samlet besparelse på i alt 3600,-.
Kontakt mig på 20759080 eller her for en uforpligtende samtale.
Det er muligt at betale i rater. Der kan betales via konto 0400 4024800216 eller MobilePay.
Det praktiske
Vi går 6 km. pr. gang i roligt tempo, som du ubesværet skal være i stand til at gå.
Vi går i alt slags vejr, men står himmel og hav i ét, er det skybrud, kraftig storm eller andet vejr, der gør det umuligt at gennemføre gåturen i skoven, laver vi en online session i stedet for.
Bliver du syg eller på anden vis forhindret i at komme, så husk venligst at melde afbud.
Sted
Vi mødes på parkeringspladsen ved Farumvej 127, 3660 Stenløse, overfor P-pladsen ved Farum Nyvang. Er der ikke plads der, kan du også parkere på selve Farum Nyvang P-pladsen. Bus 334 (mellem Stenløse og Holte station) kører lige til skoven.
Medbring
Sko og (over)tøj, der passer til vejr og skov.
Siddeunderlag og evt. et tæppe til at have rundt om dig, når vi sidder ned.
Vand og evt. en kop varmt.
Tips
Undgå at spise et stort måltid lige inden du kommer. Undgå ligeledes at være alt for sulten. Det kan være svært at meditere og være tilstede, hvis maven brokker sig af den ene eller den anden grund.
Overvej om det er muligt, at du ikke har for stram en bagkant og skal en hel masse bagefter.
Kærligst,
