Guiden

I disse dage er det 25 år siden, at jeg fik papir på at være uddannet guide. Det var på guideskole i Spanien og allerede den 2. november 1999 fløj jeg til Tenerife for at starte på mit første guidejob.

At få mennesker fra A til B er stadig mit fokus, dog er der ikke længere tale om transport til og fra lufthavnen, guidet ørundtur eller chartergæster, der har brug for at finde vej til stranden, den gode restaurant eller til velkomstmødet, men mennesker, der på den ene eller anden måde er

faret vild i deres eget liv.

Jobbet som guide har givet mig mange minder. Jeg havde for eksempel en gæst, der var utilfreds med alt. Han var utilfreds med udvalget af køkkenting i hans lejlighed, størrelsen på balkonen, støjniveauet fra chikaderne i træerne og så var det i øvrigt også alt for varmt. Jeg kunne jo ikke ændre på noget af det. Blot lytte og foreslå ham at acceptere, at han var i et andet land, hvor tingene var anderledes og ukendte. Jeg prøvede at flytte hans fokus og minde ham om nuet (hvor solen skinnede og med stranden lige om hjørnet).

Som stressramt kan det føles som at være i et ukendt land, for pludselig kan vi ikke det, som vi plejer. Vi er alle andre steder end i nuet, udfordret af søvnmangel, tankemylder og ret ofte med dårlig samvittighed overfor familien, arbejdet, kollegaer og chefer. Det hele kan føles bund hårdt og uretfærdigt, og vi kan af og til blive forfaldne til at give skylden på ting, begivenheder og på alle andre. Er det bare mig, der ikke kunne klare mosten? Arbejdet? Min familie? Hvorfor kan alle andre tilsyneladende klare det hele?

Det er ikke en nem rejse at være på, den stressrejse, og det kan føles som at famle i blinde uden en GPS, at være kommet til et andet land, vi ikke har visum til. Kroppen og hovedet er træt og overskuddet er helt i bund. Og i modsætningen til en chartergæst, så kender vi ikke nødvendigvis destinationen. Nogle har brug for at gøre noget helt andet, og beskæftige sig med noget helt andet efterfølgende, mig selv inkl., andre har brug for at skifte arbejdsplads, men ikke nødvendigvis arbejdsopgaver ud.

Vi er alle forskellige, og skal ikke nødvendigvis gå i den samme retning, selvom der er visse “seværdigheder”, vi alle kan have brug for at blive guidet i retningen af: Hen ad den vej, der hedder genopbyggelse af selvværd, sætte sunde grænser og lære at trække vejret helt ned i maven. Altså helt kort fortalt, for stress er virkelig en kompleks tilstand at være i.

Og i modsætning til en ferie, som vi ved, hvornår vi skal hjem fra, så er det anderledes svært at befinde sig i en tilstand af ikke at vide, hvornår vi er kommet helt ovenpå igen efter stress.

Det er ikke bare et nyt “sprog”, der skal til for at kunne navigere i stresslandet.

Der skal forandring til.

Læs mere her om hvad, jeg tilbyder og hvordan, jeg arbejder med stress.

Book en uforpligtende samtale her, hvor vi sammen finder ud af, om jeg er den rette til at guide dig igennem din stress.

Kærligst,

Jonna – din stressguide