Stressbehandling i skoven ml. Farum og Ganløse

Skræddersyet stressbehandling med meditation, mindfulness og samtaleterapi

Har du brug for et 1:1 forløb, der udelukkende tager udgangspunkt i dig og din situation, hvor der samtidig er tid, ro og frisk luft, imens vi går sammen i den smukke skov mellem Farum og Ganløse?

Har du brug for et anderledes forløb, der kan løfte og støtte dig i processen ud af din stresssygemelding? Måske er du sygemeldt for 2. gang eller du har prøvet mere traditionel behandling (fx. terapi, mindfulnesskurser etc.), og stadig ikke fået det bedre? Der er mange lag i stress. Dem får vi sammen udfoldet og udforsket, så du kan se det hele mere klart, mærke dig selv (igen) og give slip på alt det, du ikke længere har brug for.

I also offer stress treatment in English. I have lived in England and for the past 20 years I have been speaking English every day with my English husband, so if you feel more comfortable with the English language, it’s no problem. Feel free to reach out in either Danish or English.

Jeg guider og støtter jeg dig i at åbne dine øjne for, hvorfor du er havnet i stress, samt hvad der skal til for, at du fremadrettet kan leve et liv uden stress.

Stress er egentlig en sund tilstand, som vi har med os fra naturens side, så vi kan flygte eller kæmpe og klare et voldsomt pres og overleve – men kun i korte perioder ad gangen.

Er vi stressede i en længere periode udvikler det sig til en kompleks og altomsiggribende tilstand. Det kan føles som ikke at kunne mærke sig selv og nærmest fra den ene dag til den anden bliver alting svært.

Selv de mindste huslige pligter, arbejdsopgaver, at være med vores børn, partner eller indgå i arbejds- og sociale sammenhænge kan synes uoverkommelige og udmattende.

Vi kan opleve at blive udfordret på søvn, have tankemylder, hjertebanken, hovedpine og ondt i både krop og sjæl.

Stress kan føles som et sammenbrud eller en slags kortslutning i både krop og hjerne og som at være følelsesmæssigt all over the place – en tilstand af at være træt med træt på og i ubalance.

Når vi rammer bunden er der kun én vej, og det er at tage os selv og vores tilstand/liv alvorligt og søge den fornødne hjælp.

Stress går IKKE over af sig selv. Selvom du godt kan få det bedre i en periode, kommer stressen og symptomerne med al sandsynlighed tilbage, hvis ikke du får behandlet hele årsagen til din stress.

Stress giver os dog en gylden mulighed for at stoppe op i vores liv:

Lever jeg, som jeg gerne vil?

Hvad er årsagen til min stress, og hvordan undgår jeg at gå ned med stress igen?

Skal jeg tilbage til mit gamle job/liv og i såfald, hvordan og hvornår?

Et skræddersyet stressbehandlingsforløb, hvor krop, sind og sjæl mødes og heles

Forløbet er skabt på baggrund af mit arbejde med stressramte, min teoretiske baggrund og viden om stress, bl.a. fra mit studie på Roskilde Universitet, kurser i mindfulness og meditation, mine egne personlige erfaringer med stress samt mine psykiske (clairvoyante evner), som jeg skruer op og ned for alt afhængig af, hvordan jeg bedst muligt kan hjælpe dig.

Det er langt fra alle, der er i et forløb hos mig, der er til det spirituelle. Dog er mindfulness og meditation en stor del af anerkendt, videnskabelig stressbehandling, og det har også en afgørende rolle i måden, jeg arbejder på. Det handler om at kunne mærke sig selv, få ro på tanker og komme i kontakt med dig selv.

Der er ikke et fast program, som du skal igennem, selvom der er emner, der er uundgåelige i alle forløb.

Nogle er meget plaget af fysiske symptomer, når jeg møder dem første gang. Så er det dér, vi starter. Det er svært at arbejde i dybden med ens inderste, hvis hele kroppen larmer.

Andre har hovedet fyldt af tanker og spørgsmål, når vi mødes, og har brug for intellektuelt at forstå årsagerne til stressen. Så starter vi dér. Det er vanskeligt at meditere og være mindful, når ens tanker kører i højeste gear.

De fleste har dog brug for, at vi arbejder med begge dele sideløbende og derfor kombineres og tilpasses forløbet til den enkelte.

Stressbehandling er ikke en linær process. Der er huller undervejs.

Forløbet er for dig, der:

  • Er sygemeldt med stress og/eller ofte oplever stresssymptomer, så som træthed, udmattelse, tankemylder, søvnbesvær, uro etc.
  • Ønsker at forstå og arbejde i dybden med hele dig, din stress, din bagage, krop og sjæl, så du kommer helet og styrket ud på den anden side.
  • Ønsker et forløb, der skræddersyes til dig og indeholder mindfulness, herunder meditation, kombineret med natur og samtaleterapi.

Du behøver ikke på forhånd at have kendskab til hverken mindfulness eller meditation.

Forløbet giver dig:

Naturen er et fantastisk sted til at øve sig på at være til stede i nuet. Når vi mødes tjekker vi ind i, hvor du er lige nu, samt hvad du har brug for. Der vil være mindfulness-øvelser og meditation undervejs i de 2,5 t. hver session varer. Lige så vigtigt er det at kombinere med samtaleterapi og komme helt ind til kernen af, hvorfor du er ramt af stress.

At arbejde med selvværdet er en stor del af stressbehandlingen hos mig, og sammen får vi din historie foldet ud, imens du skridt for skridt bliver klogere på din stress og ikke mindst mærker dig selv, og hvad du har brug for.

Vi skal helt ind til kernen af din stress, ikke blot ridse i overfladen. Du skal heles, finde ro og oprette og træne nye, gode vaner. Du skal kunne mærke dig selv og hvad, du har brug for. Det tager tid. Hvor lang tid varierer fra person til person, vi er jo alle forskellige, men en tommelfingerregel er, at før du kan starte op med arbejdet igen (eller søge efter et nyt, hvis du er ledig), er at du skal have flere sammenhængende dage, hvor du sover godt og ikke har uro og tankemylder.

Telefonsamtale mellem din partner og jeg

Det kan være vanskeligt at stå på sidelinjen til en, der er ramt af stress. Det kan være voldsomt udfordrende og give anledning til misforståelser og frustrationer. Mange har stor gavn at høre fra en 3. person og få en mere grundlæggende forståelse af, hvordan det er at være ramt af stress. Det kan også være en kærkommen lejlighed til at få stillet spørgsmål og få afklaret, hvordan man bedst kan støtte sin partner.

Jeg begyndte at tilbyde disse samtaler, da jeg oplevede en stor bekymring/frustration/dårlig samvittighed fra de stressramte, der var i forløb hos mig. Det kan derfor være meget givende, at din partner og jeg tager en snak sammen. Ikke om dig, men omkring det at være stressramt. Jeg har gode erfaringer med det, og jeg oplever en forståelse fra partnerne, hvilket i sidste ende kommer jer som par tilgode efterfølgende. Hvornår i forløbet det giver bedst mening, finder vi sammen ud af.

Det er vigtigt for mig at nævne, at det er et tilbud og en mulighed, der tilkøbes, ikke et spørgsmål om at tvinge din partner til at tale med mig. Hvis vedkommende ikke ønsker det, eller du ikke selv ønsker at involvere vedkommende, er det også ok. Se det som et muligt tilvalg, ikke en begrænsning.

Vælger du et forløb hos mig får du et dybdegående forløb, hvor der er plads til hele dig.

Alt foregår i fuld fortrolighed.

Jeg er uddannet Cand.scient.soc fra Roskilde universitet med speciale i ledelse og organisation og har sidenhen uddannet mig som clairvoyant rådgiver og indenfor personlig udvikling, mindfulness, og meditation.

Læs mere om mig her.

Pris og betaling

Første session á 2,5 t. – 500 kr. Herefter 1400 kr.

Forløb med 5 gange á 2,5 t. – 6500 kr.

Der kan betales via konto 0400 4024800216 eller MobilePay. Betalingen sker umiddelbart efter hver session.

Kontakt

Kemi er altafgørende, så kontakt mig her, for en uforpligtigende samtale, så vi sammen kan mærke ind i, om jeg er den rette til at guide dig igennem din stress. Eller send mig en sms på 20759080, så ringer jeg til dig.

Du kan også booke din første session her.

Det praktiske

Vi går ca. 6 km. pr. gang i et roligt tempo, med ophold undervejs, som du ubesværet skal være i stand til at gå.

Hver årstid har sin charme – også i skoven, og vi går i alt slags vejr, men står himmel og hav i ét, er det skybrud, kraftig storm eller andet vejr, der gør det umuligt at gennemføre gåturen i skoven, laver vi en online session, hvis det er muligt, eller kryber i tørvejr med en kop varmt i min autocamper på P-pladsen.

Bliver du syg eller på anden vis forhindret i at komme, så husk venligst at melde afbud på 20759080 (Du er velkommen til at sende en sms).

Sted

Vi mødes på parkeringspladsen ved Farumvej 127, 3660 Stenløse, overfor P-pladsen ved Farum Nyvang. Er der ikke plads der, kan du også parkere på selve Farum Nyvang P-pladsen. Bus 334 (mellem Stenløse og Holte station) kører lige til skoven.

Medbring

Sko og (over)tøj, der passer til vejr og skov.

Siddeunderlag og evt. et tæppe til at have rundt om dig, til de køligere dage, når vi sidder ned. I efteråret og vinteren kan et par overtræksbukser/regnbukser være en rigtig god ting at have med.

Vand og evt. en kop varmt.

Tips

Undgå at spise et stort måltid lige inden du kommer. Undgå ligeledes at være alt for sulten. Det kan være svært at meditere, være tilstede og arbejde med sig selv, hvis maven brokker sig af den ene eller den anden grund.

Overvej om det er muligt, at du ikke har for stram en bagkant og skal en hel masse bagefter.

Jeg ser frem til at være din guide igennem dit stressforløb, og jeg lover dig, at jeg er med dig hele vejen.

Kærligst,

Jonna

Følg mig gerne på Facebook/Instagram