Afdødekontakt

Bemærk venligst, at det til afdødekontakt udelukkende er muligt at bestille en tid på ca. 60 min. Det kan være overvældende og en meget stærk oplevelse. Der skal være tid til, at vi kommer omkring det hele.

Det er ikke muligt at “tvinge” afdøde frem, men jeg oplever, at de kommer, når der er tale om nære relationer/det giver mening i forhold til den situation/udvikling, du er i.

Det siges, at der gerne skal gå ca. 6 måneder, før det er muligt at få kontakt til afdøde. Når det er sagt, har jeg oplevet det ske før. Jeg anbefaler dog at vente, til der er gået ca. 6 måneder, før vi prøver at få kontakt.

Det kan både være overvældende og forløsende at “høre” fra en afdød, som man havde meget nær. Det samme kan gøre sig gældende, hvis der var tale om en “problematisk” relation eller, at vedkommende gik over på den anden side på en pludselig, uventet måde.

Det kan også være med til at give en helt særlig ro at vide, at ens kære afdøde har det godt, og samtidig at blive bekræftet i, at der er mere mellem himmel og jord. Og vide, at de er med os og følger med i vores liv.

Vil du vide mere om afdødekontakt, og hvordan jeg arbejder med det, kan du læse mere her.

Følg mig gerne på Facebook