Hvad laver du? Hvad har du gang i? Hvad har du så travlt med? Hvad får du tiden til at gå med? Du skal gøre noget. Nu. Helst i går, faktisk. Ud over stepperne med dig. Et skridt ad gangen. Også selvom det er et skridt frem og to tilbage, så er du jo i gang, og det er altafgørende – er det ikke? Siger du til mig med et overlegent smil og et skudsikkert kropssprog, der er tæt pakket med ordsprogs-ammunition, der alle handler og at gøre.

Sådan er du. Du står aldrig stille. Konstant i bevægelse. Ting går hurtigt i dit selskab. Det kan jo ikke nytte noget at bare sidde på sin flade, som du siger. Det kommer man jo ingen vejne med. Worst case, kan man risikere at blive doven, siger du overbevisende. Altså menneskeheden var jo ikke kommet så langt, hvis vi ikke havde prøvet at gøre noget hele tiden, vel?

Du skal jo bare gøre dit bedste, ikke? Fortsætter du, imens du trippende ser til. Hvis du gør dit bedste, hvad mere kan du så forlange (af dig selv)? Siger du på bedste coaching-manér.

Continue reading “Fra handling til tanke” →