Fra handling til tanke

Hvad laver du? Hvad har du gang i? Hvad har du så travlt med? Hvad får du tiden til at gå med? Du skal gøre noget. Nu. Helst i går, faktisk. Ud over stepperne med dig. Et skridt ad gangen. Også selvom det er et skridt frem og to tilbage, så er du jo i gang, og det er altafgørende – er det ikke? Siger du til mig med et overlegent smil og et skudsikkert kropssprog, der er tæt pakket med ordsprogs-ammunition, der alle handler og at gøre.

Sådan er du. Du står aldrig stille. Konstant i bevægelse. Ting går hurtigt i dit selskab. Det kan jo ikke nytte noget at bare sidde på sin flade, som du siger. Det kommer man jo ingen vejne med. Worst case, kan man risikere at blive doven, siger du overbevisende. Altså menneskeheden var jo ikke kommet så langt, hvis vi ikke havde prøvet at gøre noget hele tiden, vel?

Du skal jo bare gøre dit bedste, ikke? Fortsætter du, imens du trippende ser til. Hvis du gør dit bedste, hvad mere kan du så forlange (af dig selv)? Siger du på bedste coaching-manér.

Hvis du gør dit bedste, tager du jo ansvar. Ansvar for dine handlinger – din gøren og laden. Så kan du løse alle opgaver og tage vare på alle detaljerne, ikke? Ligesom det slogan, vi så på varevognen i dag, ikke? Kan du se det? Hvor meget de gør, handler og løser. Det er sådan de er.

Jeg kan godt se, hvad du mener, siger jeg med bedste assertiv-kommunikations-praksis for øje. Men hvem er de egentlig? Dem, der ejer varevognen, hvem er de? Altså de løser opgaver med alle detaljer for øje på en ansvarlig måde, ikke? Er det ikke nok for dig at vide? Jo, det er da vigtigt, siger jeg, men det kan jo passe på så mange, kan det ikke det? Vil alle ikke gerne gøre det for deres kunder? De ville jo aldrig skrive det modsatte, vel? Det er der ligesom ikke kunder i, vel?

Jeg tror ikke, jeg forstår, hvor du vil hen, spørger du mig nu, undrende som aldrig før. Nej, og det er lige præcis det, jeg gerne vil have dig til at tænke over. Jeg vil ikke nogle steder hen, siger jeg til dig. Jeg vil bare være. Bare være. Her. Lige nu. Også selvom det er hårdt, smertefuldt og angstprovokerende at bare være uden at gøre.

Har du nogensinde tænkt på, hvor mange af dine tanker drejer sig om at gøre noget, handle, planlægge? Noget du skal huske at gøre, noget du gerne vil gøre en gang. Noget du tænker på kunne være godt at gøre. Noget du skal beslutte dig for at gøre. Eller med et fortidstegn. Noget du har gjort, som du gerne vil lave om. Noget du fortryder, du gjorde. Noget andre gjorde, som du ville ønske var anderledes.

Men er det muligt at adskille sig selv fra sine handlinger og bare være? Være noget i kraft af bare at være (dig)? Eller er du kun noget i kraft af det, du gør? Eller ikke gør? spørger du afbrydende.

Tilbage til varevognen, insisterer du utålmodigt, imens du tydeligt ikke hylder, at jeg tvinger dig til at tænke ud af din comfort zone. Hvem er de egentlig? Hvad sælger de?

Ok, de sælger kontormøbler og indretningsløsninger? Siger du smågrinende. Ja, det giver jo mening nu, når jeg ved, hvem de er. Lige præcis, siger jeg – deres løsnings- og handlingsorienterende tilgang til opgaverne giver kun mening, når vi ved, hvem de er.

Og de gør deres bedste, det er jeg sikker på, siger du med lige præcis den rette mængde sarkasme i stemmen, der gør, at jeg ved, at du har forstået min pointe, imens jeg smilende kigger dig i øjnene og siger: Du mener, de vil gerne VÆRE de bedste.