Jeg kendte dig ikke særlig godt. Dog delte vi både blod og fødselsdagsmåned. Men det var ikke bare slægt og november, vi havde tilfælles. Du var blond og eventyrlysten, og som ung rejste du på de store have indtil du gik i land, mødte kærligheden og slog dig ned.

Til din begravelse takkede jeg dig for is. Det lyder måske helt skørt, men de blev givet i kærlighed og overskud. Med et smil på læben og en fast hånd at holde i, da vi måtte gå en ekstra tur rundt i gaderne, så jeg kunne få beviserne skaffet af vejen, inden vi kom hjem igen.

Jeg er ked af, at vi ikke kendte hinanden bedre, men det var svært med afstanden og de ord og handlinger, der blev tiet ihjel.

Continue reading “Blodets brusen og havets bånd” →