Blodets brusen og havets bånd

Jeg kendte dig ikke særlig godt. Dog delte vi både blod og fødselsdagsmåned. Men det var ikke bare slægt og november, vi havde tilfælles. Du var blond og eventyrlysten, og som ung rejste du på de store have indtil du gik i land, mødte kærligheden og slog dig ned.

Til din begravelse takkede jeg dig for is. Det lyder måske helt skørt, men de blev givet i kærlighed og overskud. Med et smil på læben og en fast hånd at holde i, da vi måtte gå en ekstra tur rundt i gaderne, så jeg kunne få beviserne skaffet af vejen, inden vi kom hjem igen.

Jeg er ked af, at vi ikke kendte hinanden bedre, men det var svært med afstanden og de ord og handlinger, der blev tiet ihjel.

Du løb altid rundt og opvartede. Det var lige meget hvilke ord, der blev sendt din vej. Du var gavmild, hjælpsom og en nu-skal-jeg-hente-det-til-dig mand. Du gjorde det bedste for din familie. Du arbejdede hårdt og sørgede for dem. Man kunne altid regne med dig.

I dag ville du være blevet 100 år. Du overlevede to krige, skibe der gik under og som en ægte kaptajn blev du ved dit skib, til hjælpen nåede frem i aller sidste øjeblik og din kroptemperatur after kunne stige til det acceptable. Du udviste en ukuelig livsvilje. Den tror jeg faktisk, jeg har arvet. Jeg ville ønske, jeg kendte din historie bedre. Og det får mig lyst til at dykke ned i gamle fotos af sparsomme minder.

Du var en ærens mand, og før skyld og skam blev for iøjnefaldende, stod du ved dine ord og din kærlighed.

Du var glad for mine postkort, når det var min tur til at rejse rundt i verden. Rejs min pige rejs. Du kendte godt til udlængslen og dens ufravigelige hjertebanken. Det var dejligt at vide, at du holdt af at følge med på sidelinjen, når jeg slog mine folder i den store verden. Og da jeg stod i toppen af et fyrtårn, på den anden side af jorden, så havene mødes og hørte de magiske bølgers susen forstod jeg for alvor, hvordan det måtte have været at kombinere udsigt med havenes kraft og mystik, som du gjorde til din levevej, din livshistorie.

Du fik en smuk begravelse, dog ikke det sted, du ønskede at blive stedt til hvile. Det var ude af mine hænder, at det blev som det blev. Der var andre kræfter og jalousi på spil, som du jo nok var klar over.

Følg dine drømme, mærker jeg dig sige. Hel de gamle slægtssår og traumer, så godt du kan. Du gør det godt. Jeg er stolt af dig. Og jeg er stolt af dig. 4 børn, 8 børnebørn, 6 oldebørn og et på vej. Men mest af alt beundrer jeg dit åbne og positive sind, din evne til at elske med hjertet uden betingelser og forbehold. Din eventyrlyst og din livsvilje.

Jeg er ked af, at du ikke nåede at møde mine piger. Og give dem is.

Hvil i fred morfar. Tak fordi jeg må være dit barnebarn. Og tak for livet du gav min mor, så hun kunne give det videre til mig.

Ære være dit minde.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s