Der lå de. Helt stille. Til ingen verdens nytte. Slut med leg og kreativitet. Nogle var ved selv det mindste skub trillet væk, andre var kastet af stor kraft. Måske i et øjebliks frustration? Eller spontan glæde uden forudsigelse af konsekvenserne?

Nogle kunne grave dybe huller, hvor ideer kunne indfanges, nogle kunne si overflødige ting væk, nogle kunne lave store klodser, der kunne bruges til at bygge solide fundamenter med. Andre kunne imitere noget smukt og efterlade ingen tvivl i beskuerens sind. Andre kunne rive ting sammen, der var lige til at smide ud. Andre igen kunne vande og få ting til at gro.

Samlet set kunne de bruges til meget. Rigtig meget. Deres kompetencer havde da også gang på gang høstet ros og anerkendelse hos dem, de havde udført at stykke arbejde for. Nogle af dem kunne dog stadig huske niveauet af konkurrence. Det var ikke gode minder at tænke tilbage på. Kan du genkende det? Hviskede selvværdet.

Continue reading “Selvværdets egen fortælling” →