Kringlet, krøllet og kreativ

I afhængighedens forførende og altoverskyggende rus kan jeg ikke slippe dig. Du er under huden på mig. Der sidder du og suger af min livskraft, tilbagelænet og med korslagte arme. Er der et i morgen? Hvordan ser det ud? Jeg skal kunne mærke dig. Mærke dine tanker, ideer og det, der bor inden i dig. Hvad drømmer du om? Hvor vil du hen? Hvad er visionen? Hvad er missionen?

Det er ikke så lige til. Det kræver tillid og tid at åbne sig. Man bliver pludselig så såbar. Bag facaden gemmer der sig hjerteblod, sved og tårer. Et brændende ønske om at ville noget andet. Noget mere. Noget større. Noget givende. Noget tilfredsstillende.

Med hovedet på puden trækker du vejret dybt ind. Der er ro på. For det meste, altså. For der er også sommerfugle hist og pist. Men det er de gode af slagsens, som når du ligger og tænker i ord, billeder og sammenhænge. Pludselig bliver løsningen synlig for dig, og du skriver stikord på telefonen. Med et smil på læben falder du i søvn. De kreative tanker hviler aldrig hos dig, de ser konstant sammenhænge og nye muligheder.

Continue reading “Kringlet, krøllet og kreativ”