I mange år flygtede jeg fra dig. Du sagde mig ikke rigtig noget. Du var kedelig og uinspirerende. Jeg så kun en side af dig, og den var mest grå og trist. Du var ligegyldig og uden betydning. Jeg længtes kun efter at udskifte dig med, hvad jeg fandt var, din dimentrale modsætning. For først da kunne jeg komme til at leve, rigtigt leve og udleve mine drømme. Jeg kunne ikke gøre op med mig selv, om du var et sværd, jeg skulle kæmpe imod, eller om du i virkeligheden prøvede at vise mig, at der var en anden vej.

Jeg gad ikke en gang tage billeder af dig. Det var spild af tid, synes jeg. Du kunne jo alligevel ikke gøre dig på de sociale medier. Hvem gad se billeder og høre historier om dig der? Der var jo hverken noget glamourøst eller sensationelt over dig. Alle kendte jo til dig. Du var ikke nyhedsstof og helt ærligt, hang du mig langt ud af halsen. I årevis. Du kunne på ingen måde hamle op med din sjovere og mere farverige lillesøster. Dobbelt så lang og dobbelt så irreterende var du. Og jeg har brugt meget tid på at planlægge og drømme mig væk fra dig og dit. Continue reading “Sværd eller stifinder” →