Frisk som en havørn. En ny begyndelse. Som en indestængt længsel eller måske glæde. Som det lille barn, der glæder sig. Den uspolerede glæde. Lysten og spændingen blandet med duften af nyt papir, friskt og helt sprødt.

Kun den ene dag. Kun den ene aften. Kun den ene nat. Hvor du kan lægge planer med ja-hatten trukket helt ned om ørerne. Ja, jeg gør det. Ja, jeg kan (godt alt, hvad jeg sætter mig for på denne helt særlige dag på året). Med stemningen og glasset i vejret. Fornøjet og veltilpas med lige den rette mængde optimisme og for en stund, bekymringsfri tilstand. Som en stående kontrast til alle de løfter og velmenende sætninger, der for snart et år siden fyldte hovedet med planer, som nu skuffende må se i øjenene, at det ikke gik som planlagt.

Hvad kom der dog i vejen? Hverdagen? Livet? Valg blev truffet. Ting skete (bare). Nogle var du selv bevidst om, andre var du ikke herre over.

Continue reading “Minderne har du da lov at ha” →