Hvornår har du sidst sagt tak? Sådan rigtig sagt tak. Med hjertet. Et tak, der kommer fra det dybe inderste sted? Fra din sjæl. Til en anden sjæl. Sådan rigtigt sagt tak, mens du har kigget vedkommende i øjnene. Mærket varmen og (næste)kærligheden imellem jer. Et tak, der gik gennem marv og ben og som aldrig glemmes.
Du er på en og samme tid et spejl, som jeg er stolt af, men også nogle gange bliver trist af at kigge ind i. Måske handler det om, at du i virkeligheden er lige som mig. Din humor, dit temperament og din insiterende måde at kreere og opbygge små universer på.
Vi har vores sammenstød og konflikter. Og jeg indser, at jeg ikke kan vinde over mig selv. Du tvinger mig til at gøre bedre, klare mere og tro mere på mig selv, når du kravler så højt op i et træ, at jeg ikke ville kunne følge efter dig, gjaldt det livet.
Du er unik og helt din egen, men alligevel ligner du mig på en prik, dog før usikkerhed og et landskab af æggeskaller overtog min verden. Med dit krøllede hår, dine skøre påfund og helt særlige måde at være i verden på. Du har et helt utroligt gå på mod og energi.