Clairvoyance: Hvad, hvem, hvorfor, hvordan og hvor?

Er du nysgerrig på clairvoyancens: Hvad, hvem, hvordan, hvorfor og hvor?

Nedenfor får du mine svar.

Hvad

Clairvoyance betyder “klarsyn”. En clairvoyant rådgiver er en person, der har særlige indfølingsevner og stærkt udviklede sanser. En clairvoyant rådgiver kan derfor opfange/aflæse og (lettere) få kontakt til den åndelige verden. Det sker via et “guideteam”, som “sender” informationer/råd og vejledning til den clairvoyante.

Jeg modtager det via indre billeder/film, følelser, kropsfornemmelser og ord/sætninger.

Clairvoyante har deres “eget” team af guider, der kan udskiftes i takt med, at den clairvoyante udvikler sine psykiske evner. Guiderne har selv valgt den clairvoyante. Det er ikke noget man, som clairvoyant, har indflydelse på. (Læs her om mit første “møde” med min clairvoyanceguide.)

Udover den clairvoyantes guideteam modtager clairvoyanten også informationer fra klientens egne guider.

Nogle clairvoyante kan også få kontakt med afdøde. Det er som sådan ikke en del af clairvoyance, fordi informationerne kommer direkte fra afdøde, i stedet for guideteamet, men teamet hjælper og styrer, når det er tid til, at der skal en afdød igennem og fungerer som en slags “mødeledere”. Læs mere om afdødekontakt her, og hvordan jeg arbejder med det.

Der findes ingen manual eller retningslinjer for, hvad det vil sige at være clairvoyant rådgiver, og hvad man gør, for bedst at arbejde med clairvoyance. Alle er jo forskellige og har forskellige tilgange og “forcer”, men de fleste clairvoyante er enige om, at der findes visse emner, som rent etisk og moralskt set ikke er noget, der hører sig clairvoyance til. Det handler om (diagnosticering af) sygdom og død.

Mange clairvoyante, mig selv inklusiv, har derfor lavet en “aftale” med guideteamet om ikke at modtage oplysninger om, hvornår nogen skal dø, eller om de er syge. Som en del af clairvoyancen kan der i stedet komme informationer omkring opmærksomhedspunkter på helbredet, kost, motion, sindstilstande etc.

Udover sygdom og død er der stort set ingen begrænsninger for, hvad man kan spørge og få svar på ved en clairvoyance. Og så alligevel. Nogle gange er der ting, som vi ikke skal vide noget om. Enten fordi det ikke er det rigtige tidspunkt, eller der er noget andet og vigtigere at få et vide.

Vi er mennesker, og vi kan ikke søge svar og få kontrol med alt.

Hvem

De fleste opsøger en clairvoyant, fordi de ønsker råd og vejledning om noget i deres liv. Det kan være alt fra job/karriere/uddannelse, bolig, kærlighed/parforhold, familierelationer, økonomi, helbred, personlig udvikling og afdødekontakt.

Nogen opsøger en clairvoyant, fordi de gennemgår en form for krise og ikke ved, hvad de skal gøre. De søger forklaringer/årsager og råd og vejledning omkring en problemstilling, som kan være forbundet med svære beslutninger, tab, savn og frustration.

Clairvoyance er for personer over 18 år, som selv har givet deres samtykke til at blive “kigget på”. Det er derfor ikke muligt at få oplysninger om eksempelvis voksne børn, ægtefæller etc. Det er dog muligt for en clairvoyant at få oplysninger omkring relationen til et andet menneske, men stadig med udgangspunktet i klienten.

Hvordan

Helt praktisk foregår det sådan, at vi som clairvoyante rådgivere “åbner op” til den åndelige verden, så vi kan modtage og videregive det, der kommer til klienten. Som clairvoyant går vi ikke rundt og er “åben” hele tiden. Som alle andre gør vi vores bedste for at lukke ned for vores arbejde, når vi ikke arbejder.

Jeg kan godt blive påvirket af mit arbejde indimellem. Særligt når der har været afdødekontakt, men jeg er jo også bare et menneske – og et særligt sensitivt et af slagsen. Hvis jeg ikke var det, ville jeg ikke kunne arbejde som clairvoyant rådgiver.

Clairvoyance gives altid med udgangspunkt i klienten og det vedkommende, ifølge den åndelige verden, har brug for at vide lige nu. Også selvom klienten kommer med en hel masse spørgsmål og måske har en forventning om at få bestemte svar.

Når det er så er sagt, er det utopi at foregive, at clairvoyance altid er 100% “korrekt” og “renset” for al menneskelig påvirkning. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Rådgivningen skal jo netop igennem den clairvoyante rådgiver, som fungerer som en slags oversætter/filter, og som samtidig bare er et menneske.

Jeg sammenligner det med at oversætte fra et sprog til et andet. Lige meget hvor dygtig oversætteren er til sit arbejde vil der altid være nogen, der ser filmen, som ikke finder oversættelsen 100% korrekt.

Hvorfor

Livet er, som bekendt, noget der til tider kan være udfordrende, uoverskueligt og svært at finde vej i.

Vi kommer ud for lidt af hvert, og det kan være rart at få råd og vejledning hos en, hvis job netop er at hjælpe andre mennesker videre på deres vej.

Clairvoyance gives altid med et positivt fortegn, som en slags opmuntring eller “et motiverende skub”. Den åndelige verden ønsker udelukkende, at vi skal have det godt, og med en clairvoyance bliver vi guidet i den retning. Det lyder måske lidt langhåret, men jeg tænker om det, at meningen med livet jo ikke er, at vi skal gå at lide og være triste hele tiden.

Nogle gange har vi blot brug for at få lidt hjælp til at få håbet tilbage, se muligheder og vores potentialer.

Det kan være enormt kraftfuldt at få clairvoyance, fordi det kan give en følelse af at føle sig set, hørt og forstået og samtidig gå derfra med konkret og håndgribelig vejledning.

Det kan samtidig have en healende effekt eller give en form for afslutning at få kontakt til afdøde. Det kan du læse mere om her.

Hvor

Mange clairvoyante har en klinik, hvor klienterne kommer til. Her sidder man typisk overfor hinanden, imens clairvoyancen finder sted. Herudover tilbyder mange clairvoyance over telefon/videokald.

Pt. laver jeg clairvoyance som Walk and Talk i Ganløse og over Messenger/Facetime for dem, som bor langt væk/ikke har mulighed for at komme til mig/foretrækker at sidde derhjemme “bag skærmen”, fordi det godt kan være overvældende at sidde direkte over for en clairvoyant – måske særligt når man er et sårbart sted i livet.

“Teknikken” og energien er den samme uanset, hvor clairvoyancen udføres, også når det kommer til afdødekontakt, fordi den afdøde er “hos mig” og ikke klienten. Det handler således mere om personlige preferencer, hvor clairvoyancen udføres.

Læs mere om clairvoyance her, priser samt, hvordan du bestiller en tid til clairvoyance/afdødekontakt hos mig.

I taknemlighed, kærligst,

Jonna

One thought on “Clairvoyance: Hvad, hvem, hvorfor, hvordan og hvor?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s