Det integrerede speciale

Da jeg i 2007 skulle i gang med mit speciale på Roskilde Universitet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville skrive et integreret speciale. Et speciale med begge mine overbygningsfag: Virksomhedsstudier og Psykologi. For mig var det åbenlyst, hvordan de to fag kunne supplere hinanden.

Faktisk havde jeg gået og ventet på den dag, hvor jeg endelig kunne samle mine ideer og tanker. To fag – ét speciale.

En dag kom der en klient til clairvoyance som ønskede, at jeg lavede clairvoyance på hendes stress. Hvorfor havde hun fået stress? Hvor stammede det egentlig fra? Og ikke mindst, hvad kunne hun gøre? -Ud over det, hun allerede var i gang med – nemlig at have fokus på at integrere mindfulness i hverdagen.

Continue reading “Det integrerede speciale”

En “venlig reminder”

Efter at have trænet clairvoyance med 50+ “prøvekaniner”, og nu er startet som professionel clairvoyant rådgiver, tegner der sig et klart billede af hvilke områder, der ønskes afklaring på.

Det er (måske ikke overraskende) kærlighed, job/karriere, bolig, økonomi og afdødekontakt.

Men der er ét helt særligt emne, som der, indtil videre, kun er én eneste, der har spurgt mig direkte om.

Det er på en måde et emne, der kan siges at være altoverskyggende og alligevel undrer det mig, at der ikke er flere, der spørger ind til det.

Emnet er…

Continue reading “En “venlig reminder””

Det uforudsigelige arbejde

Hvad skal der til, før du kan udføre dit arbejde (ud over erfaring, kompetencer og uddannelse)?

Et samsurium af indsamlet viden på kryds og tværs, faglig sparring med kollegaer, chefen? Opslag og udtræk i databaser? Research? Forskningsforsøg? Gruppemødeafstemninger? Projektprocessbeskrivelser? Beslutningskompetence? Have de rigtige medarbejdere, samarbejdspartnere, lokaler, værktøj og udstyr?

Arbejdet som clairvoyant rådgiver kræver, for mig, overordnet en helt bestemt ting…

Continue reading “Det uforudsigelige arbejde”

Er du født sådan eller er det noget, du har lært?

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg er blevet spurgt om det, så lad mig folde svaret ud her.

Første gang jeg “mødte” min clairvoyanceguide fra den åndelige verden, ja, sådan en har man (åbenbart), skyggede han så kraftigt ind over mig, at jeg ikke kunne lade være med at grine højlydt. Ikke fordi oplevelsen som sådan var sjov, men hans karaktertræk kom så tydeligt igennem, at jeg heller ikke kunne lade være med samtidig at rette ryggen, knytte hænderne og føle, at jeg besad uendelige styrke.

Han kommunikerede med mig på en så kraftfuld måde,

Continue reading “Er du født sådan eller er det noget, du har lært?”

Et liv efter døden?

Første gang det skete, var jeg lige trådt ud af min hoveddør og pludselig kunne jeg mærke en kraftig kropslig reaktion.

Sekundet efter tænkte jeg, om det måske var fordi, jeg var nervøs, at jeg mærkede det på min krop. Men det var som om, jeg intuitivt vidste, at det her var noget andet. Jeg kan huske, at jeg sagde, ok du må lige vente lidt, hvem du end er. Kom igen senere, hvis det er vigtigt.

Continue reading “Et liv efter døden?”

Jobskifte?

Har du nogensinde kunne mærke på en anden person, at hun var så ulykkelig på hendes nuværende job, at du havde følelsen af næsten ikke at kunne stå oprejst?

Havde du følelsen af, hvor meget hun kedede sig på jobbet, og hvordan der nærmest blev talt timer, indtil arbejdsdagen var slut?

Kunne du se og mærke følelsen af, at hun sad og visnede væk på kontorstolen?

Mærkede du længslen i hende til at komme over i et helt helt HELT andet job, fordi hun brændte så meget for at hjælpe andre mennesker?

Continue reading “Jobskifte?”

Alone in the tree – day 3 of the Law of attraction experiment

She sat down in front of me. I felt nervous yet calm (is that even possible?). What happened next, I did not see coming. There was no way I could have predicted it. She gave me her necklace. I held it in my hand and was about to close my eyes. I didn’t get that far before the first picture popped up in my head – before my eyes. It seemed so real.

I thought I had to sit there for a long time, focus, close my eyes, breath heavily in and out, asking my guides for help. But the picture just appeared. I wanted to interpret it immediately – what did it mean? How was I suppose to tell her what I had seen? Sure, my ego was keen to analyse, but somehow I instinctly new that I should not do that. I should let whomever had shown me the picture answer. I looked away for a second and then I got my answer and a lot more pictures and little short films. Continue reading “Alone in the tree – day 3 of the Law of attraction experiment”