Mig

Vil du gerne arbejde for en chef, der hele tiden afbryder dig? En chef, der arbejder ud fra overbevisningen om, at alt kan retfærdiggøres og tilpasses i systemer, når bare det er dig, der går på kompromis? En chef der hylder selvledelse i form af hammerkast og maratondistancer – helst i sprintertempo og som samtidig ser ned på restitution? Sådan en chef var jeg en gang – over for mig selv.

Jeg havde talt, talt og talt, men aldrig rigtig lyttet. Jeg havde følt, følt og følt, men aldrig rigtig mærket efter, hvordan jeg egentlig havde det. Jeg nåede simpelthen aldrig dertil, da jeg konstant afbrød mig selv med forklaringer og årsager til mit dårlige humør og min stressede hjerne, der ikke gjorde, som jeg ville.

Jeg havde en følelse af fastlåsthed og frustration. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg ikke fik det bedre, særligt når jeg følte, at jeg netop havde identificeret alle årsagerne til min (s)tilstand. Jeg havde analyseret og kunne (bort)forklare det hele, men jeg kunne stadig ikke regne den ud.

Men en dag skete der noget. Efter intense, hjernevridende og analyserende timer, på et retreat, tillod jeg endelig mig selv at give slip på forestillingen om, at jeg skal være på en bestemt måde og passe ind alle steder.

I 48. time, efter min sidste tur rundt om slotssøen, stod jeg pludselig foran det ydre (af muren) og kiggede ind (på gårdspladsen) og lige dér gik det op for mig, at det, der blokerede mig, var min egen accept af, at jeg ikke er som andre. Jeg er mig, og som skydeskårerne i muren, for mig, ligner omvendte nøglehuller, ser jeg verden – og dét er netop nøglen til mig selv og min styrke.

Ved at trække følehornene tilbage opdagede jeg, at det ikke blot er en styrke at turde mærke og lytte til mig selv, omend det kan være smertefuldt og sårbart, men det er også vejen frem til at accept, håb og selvværd kan få lov til at slå rod.

Følg mig gerne på facebook:

https://www.facebook.com/silverliningwriting11

https://www.facebook.com/howtofindyoursilverlining