Blodets brusen og havets bånd

Jeg kendte dig ikke særlig godt. Dog delte vi både blod og fødselsdagsmåned. Men det var ikke bare slægt og november, vi havde tilfælles. Du var blond og eventyrlysten, og som ung rejste du på de store have indtil du gik i land, mødte kærligheden og slog dig ned.

Til din begravelse takkede jeg dig for is. Det lyder måske helt skørt, men de blev givet i kærlighed og overskud. Med et smil på læben og en fast hånd at holde i, da vi måtte gå en ekstra tur rundt i gaderne, så jeg kunne få beviserne skaffet af vejen, inden vi kom hjem igen.

Jeg er ked af, at vi ikke kendte hinanden bedre, men det var svært med afstanden og de ord og handlinger, der blev tiet ihjel.

Continue reading “Blodets brusen og havets bånd”

Kringlet, krøllet og kreativ

I afhængighedens forførende og altoverskyggende rus kan jeg ikke slippe dig. Du er under huden på mig. Der sidder du og suger af min livskraft, tilbagelænet og med korslagte arme. Er der et i morgen? Hvordan ser det ud? Jeg skal kunne mærke dig. Mærke dine tanker, ideer og det, der bor inden i dig. Hvad drømmer du om? Hvor vil du hen? Hvad er visionen? Hvad er missionen?

Det er ikke så lige til. Det kræver tillid og tid at åbne sig. Man bliver pludselig så såbar. Bag facaden gemmer der sig hjerteblod, sved og tårer. Et brændende ønske om at ville noget andet. Noget mere. Noget større. Noget givende. Noget tilfredsstillende.

Med hovedet på puden trækker du vejret dybt ind. Der er ro på. For det meste, altså. For der er også sommerfugle hist og pist. Men det er de gode af slagsens, som når du ligger og tænker i ord, billeder og sammenhænge. Pludselig bliver løsningen synlig for dig, og du skriver stikord på telefonen. Med et smil på læben falder du i søvn. De kreative tanker hviler aldrig hos dig, de ser konstant sammenhænge og nye muligheder.

Continue reading “Kringlet, krøllet og kreativ”

Den dag hammeren missede et slag

Fordømmende ord, men mest spørgsmål bliver det til og ofte af den slags, der slutter med “ikke”. Hvorfor kan du ikke? Hvorfor gør du ikke? Men du har også din egen personlige favorit, som varierer fra situation til situation, men som altid starter med: Du burde også gøre…gør du ikke?

Det er ikke god stil at svare på et spørgsnål med et spørgsmål, siger du og jeg kan godt se på dig, at du ikke er begejstret for at blive skubbet ud af din komfortzone. Men lige i dag har jeg fået nok af dine spørgsmål og som et lille nysgerrigt barn, der stiller spørgsmål konstant om hvorfor dit og hvorfor dat, rammer jeg dig nu med modspørgsmål som, hvorfor kan jeg ikke tillade mig at hvile mig, pleje min ømme hals og mit trætte hoved?

Continue reading “Den dag hammeren missede et slag”

+40+

Før var du fed og færdig, nu er du det nye sort. Og det årti, som alle ikke bare har en mening om, men tilsyneladende har stor trang til at fortælle om, hvor meget de nyder, og hvor fedt det er. Der er sågår blade og magasiner, som er dedikeret til dig – med mig som en del af målgruppen de sidste snart to år. Der hyldes du for din selvindsigt og smukke fremtoning, imens du strør om dig med gode råd lige fra alt om karriere, sammenbragte familier til opstramning af diverse kropsdele og hud. På elegant vis selvfølgelig.

Før jonglerede du med midtvejskriser, men nu tager du på selvudviklingskurser, imens du selvfed står 100% ved dig selv og tilsyneladende har fundet indre ro og hviler i dig selv. Du deler gladeligt dit motto “Jeg er præcis der, hvor jeg skal være”, selvom du godt ved, at det virker en anelse provokerende på mig, for jeg kan jo ikke argumentere og modsætte mig, at jeg bliver ældre.

Det kan man da kalde for århundredets “come back” eller re-branding, som det så fint hedder. Hvordan kom du lige derhen? Hvilket kursus har du lært det på? Hvilken branding-ekspert har du haft gavn af?

Men har du overbevist mig?

Continue reading “+40+”

Projektlederen, der blev bedt om at gå

Hvornår kom du og besluttede dig for at slå rødder i mig? Eller måske skal jeg hellere spørge, hvad udløste dig? Du blev en så stor og vigtig del af min historie, at jeg blev medafhængig af dig. Du gjorde mig intet godt, men alligevel knugede jeg mig til dig. Det var som om, jeg ikke kunne slippe dig.

Er du kommet for at blive eller er det rent faktisk muligt at slippe af med dig? For altid? Kan du blive bedt om at gå din vej og aldrig komme tilbage, eller vil du for altid være en del af mig og mit liv? Bo i mig som et livsvilkår i mine tanker? Men ved du hvad?

Jeg tror slet ikke, du forstår, hvor træt man kan blive, når man finder ud af, at du altid har snyltet dig på sætningen, der ender på “egne evner”. Som om du tænkte, at sætningen ikke kunne konstrueres uden dig. Men ved du hvad? Du skal ikke længere have patent på starten af den sætning hos mig.

Det er på tide, at vi to siger farvel. Mit forhold til dig er ikke længere godt for mig. Det har det aldrig været.

Continue reading “Projektlederen, der blev bedt om at gå”

Større end størst

Du er på en og samme tid et spejl, som jeg er stolt af, men også nogle gange bliver trist af at kigge ind i. Måske handler det om, at du i virkeligheden er lige som mig. Din humor, dit temperament og din insiterende måde at kreere og opbygge små universer på.

Vi har vores sammenstød og konflikter. Og jeg indser, at jeg ikke kan vinde over mig selv. Du tvinger mig til at gøre bedre, klare mere og tro mere på mig selv, når du kravler så højt op i et træ, at jeg ikke ville kunne følge efter dig, gjaldt det livet.

Du er unik og helt din egen, men alligevel ligner du mig på en prik, dog før usikkerhed og et landskab af æggeskaller overtog min verden. Med dit krøllede hår, dine skøre påfund og helt særlige måde at være i verden på. Du har et helt utroligt gå på mod og energi.

Continue reading “Større end størst”